Demokrati når det er bedst

På Gefion Gymnasium i København er eleverne med, når der skal ansættes til ledelsen, laves nye regler eller løses problemer. Hør her elevrådsformand Christian Sforzini Graugaard og rektor Birgitte Vedersø fortælle, hvorfor de på gymnasiet har elevdemokratiet i højsædet.

-- I weekenden holder DGS Aktivitetskonference. På konferencen er fem emner på programmet: Tværfaglighed, Eksamener, Undervisningsformer, Levevilkår og Elevdemokrati. Frem til Aktivitetskonferencen har vi her på siden lagt forskellige artikler op, der udspringer fra hver deres AK-emne. Her er den sidste --

På Gefion Gymnasium i København er eleverne med, når der skal ansættes til ledelsen, laves nye regler eller løses problemer. Hør her elevrådsformand Christian Sforzini Graugaard og rektor Birgitte Vedersø fortælle, hvorfor de på gymnasiet har elevdemokratiet i højsædet.

Elevdemokrati kan være mange ting. Men på Gefion Gymnasium må de siges at have fået gang i et forbilledligt et af slagsen. Det hele 74 elever store elevråd bliver inddraget i det meste og har blandt andet været med til at bestemme nye fraværsregler og loft over elevtimer. Og de havde pladser i ansættelsesudvalget, da der i sin tid skulle ansættes ny rektor, og også senere da der skulle findes en ny vice-rektor.

Men hvordan pokker har de fået al den indflydelse, og hvorfor bruger skolens ledelse eleverrådet så meget? Forklaringen skal blandt andet findes i, at Gefion er et nyt gymnasium, fortæller både rektor og elevrådsformanden. Gymnasiet blev til i 2010 ved en sammenlægning af Metropolitanskolen og Østre Borgerdyd Gymnasium.

”Når man laver en helt ny skole, er det jo en god anledning til at kaste alle bolde op i luften og se på, hvilke værdier man ønsker for den skole,” siger skolens rektor, Birgitte Vedersø, og forklarer, at den nye skole fik som mål at skabe demokratisk kompetente studenter. At inddrage eleverne i demokratiet på skolen var derfor helt naturligt for ledelsen allerede fra starten.

Elevrådet er for alle
Christian Sforzini Graugaard er enig i, at oprettelsen af en ny skole skabte en god mulighed for at få eleverne ind over det meste. Han giver især de tidligere elevrådsformænd og ildsjæle på Gefion rod for et stort stykke arbejde med at etablere et godt elevdemokrati og være klar fra dag et.

”Fordi det var en ny skole, havde man muligheden for at lave nye regler. Elevrådet fik lov til at beskæftige sig med de helt basale ting, der betyder rigtig meget for elvernes hverdag, som loft over elevtimer og fraværsregler,” siger elevrådsformanden og fortsætter:

”Det betød at elevdemokratiet med det samme blev virkelig stærkt, og at var rigtig mange, der gerne ville være med. Når vi holder valg i starten af skoleåret, så er der kampvalg i alle klasser. I hver klasse stiller seks-syv personer ud af 30 op.”

Netop de markante resultater kort ind i det nye elevråds levetid var altså med til at gøre elevrådet populært. Det betød også, at man fik brudt med stereotypen af, hvordan en elevrådsrepræsentant skal være, fortæller Christian Sforzini Graugaard.

”Vi har fået vist, at elevrådet og elevdemokrati er for alle!”

Vil nødigt sige nej
Ledelsen og elevrådet har et tæt samarbejde, og skolens rektor spiser frokost med elevrådets formandskab cirka hver 14. dag. Elevrådet er derudover repræsenteret i næsten alle skolens udvalg og har der medindflydelse på beslutningerne. Og i det hele taget prioriterer Birgitte Vedersø og resten af skolens ledelse elevernes ønsker og idéer højt.

”Vi har en ledelse, der har været super indstillet på, at de virkelig er nødt til at lytte til eleverne, når de nu laver en uddannelse til netop eleverne. Det er ikke alt, vi siger, de går med på, men de går med på meget. De har givet plads til at prøve ting af, og de kan se, at hele skolen får virkelig meget ud af, at der er et godt elevdemokrati,” siger Christian Sforzini Graugaard.

Og det støtter Birgitte Vedersø ham i.

”Vi vil meget nødigt sige nej. Kommer eleverne med en vanvittig idé, så prøver vi altid at sige: ”Hvorfor ikke?” i stedet for at sige: ”Hvorfor?”. For Gefion skal være et sted, eleverne føler er deres. Føler de det, får de helt sikkert en bedre oplevelse med at gå i skole og også en bedre studentereksamen i sidste ende, for jeg tror, det er mere motiverende på den måde,” siger hun.

”Men det er også ud fra en grundsynspunkt om, at vi skal vise respekt for hinanden, og eleverne er jo langt den største gruppe på skolen. Så selvfølgelig skal vi høre, hvad de mener! Det må være helt rimeligt. Det betyder dog ikke, at eleverne altid kan få ret. Det kan ikke lade sig gøre hver gang. Men vi forsøger at bruge det, hvis eleverne er utilfredse med noget.”

Økonomisk respekt
Skolen prioritering kommer også til udtryk i de 32.500 kr. elevrådet får hvert år, som de kan bruge på eksempelvis arrangementer, DGS-kontingent og transport til DGS-arrangementer. Men nogle af pengene går også til den årlige hyttetur, hvor hele elevrådet tager afsted i tre dage i starten af skoleåret for blive rystet sammen og få en god start, fortæller Christian Sforzini Graugaard.

”Beløbet stiger i takt med, at de mener, at de kan bruge os til mere og mere. Vi løser jo også en masse problemer, som de mener, eleverne er bedre til at varetage. Og i forhold, som de måske ikke har tid nok til at sætte sig ind i, kan de jo bruge os som eksperter. Sidste år valgte ledelsen for eksempel at lade os arbejde med svarene fra årets elevtrivselsundersøgelse og se på, hvad der var problemerne, og hvor der skulle arbejdes videre med noget.”

Birgitte Vedersø mener, det er vigtigt at støtte elevrådet økonomisk.

”Det er jo et resultat af, at vi vil det her med elevdemokrati rigtig meget, og det vil skolens bestyrelse også. Udover at det giver elevrådet nogle økonomiske muligheder, så tror jeg også, det betyder, at elevrådet føler sig respekteret.”

Elevdemokratiet andre steder
Men hvordan får man så gang i elevdemokratiet på skoler, hvor ledelsen måske ikke er lige så bevidst om, hvor meget gavn et velfungerende elevråd kan gøre? Christian Sforzini Graugaard mener, at det er meget afgørende for elevdemokratiet, om ledelsen lytter, for ellers taler man for døve ører.

”Når man skal sætte en proces med mere elevdemokrati i gang, så handler det om at få alle med. Alle organer på skolen skal forstå, hvad man kan bruge elevdemokratiet til, og det kan man få dem til, hvis man kan vise dem succeshistorier fra andre skoler, hvor elevdemokratiet har været med til at løse et konkret problem, som netop skolen oplever. Elevrådsarbejde og demokrati er noget, man skal se i praksis,” siger han og understreger, at der findes mange gode elevdemokratier rundt omkring i Danmark, man kan bruge eksempler fra.

Birgitte Vedersø mener, at det er rigtig vigtigt, at man har nogle ildsjæle blandt eleverne, der kan yde en stor indsats i starten.

”Og det synes jeg virkelig, at vores elevrådsformandsskab og bestyrelse har gjort i de år Gefion har eksisteret. Men man kan også gøre meget fra skolens side ved at understøtte aktiviteter og inddrage eleverne og holde møder med dem løbende.”

Hun mener, at man vil kunne få gang i et velfungerende elevdemokrati langt de fleste steder.

”Det er faktisk mit indtryk, at det er et område, som alle rektorer er enige om skal prioriteres. Der er jo ikke mange rektorer, som ikke er glade for deres elever, så jeg tror, man kan komme ret langt ved at gå ind til sin rektor og sige: ”Hey, vi har tænkt på det og det...” Det tror jeg faktisk, de fleste vil lytte til,” siger hun.

Hvad skal DGS gøre for at sikre det bedste elevdemokrati? Vær med til at elevråd og elevdemokrati på Facebook og på Aktivitetskonferencen der starter i morgen på Danehofskolen i Nyborg. Læs mere om Aktivitetskonferencen her!