🌱 DGS’ Klimapulje! 🌱
Vores nye klimapulje er nu åben for ansøgninger! Puljens formål er at støtte klimaaktiviteter- og tiltag på skoler rundt omkring i landet. Har I en idé til en fed klimaaktivitet, skal I derfor ikke tøve med at søge! Mangler I inspiration til klimaktiviteter, finder I masser af forslag og ideer i vores klimaguide.
Vores klimapulje kan fx også bruges til at booke et oplæg fra Klimapsykologisk Ungdomsforening, som holder spændende oplæg om hvordan man kan forholde sig til klimakrisen på en bedre måde. I kan finde mere information om tilbuddet her.
Proces for ansøgning:
I finder på noget fedt og sender os en ansøgning og budget
Vi behandler ansøgningen, og sender jer et go/no-go
Når projektet er gennemført, sender I os kvitteringerne og så refunderer vi jeres penge
OBS! Vi kan kun refundere penge, vi har fået kvitteringer for!
For at søge puljen kan du scanne QR kode til venstre eller trykke her.
To read more about DGS’ Climate Fund and to apply, click here or scan the QR code
Når I søger puljen, skal I også vedhæfte et budget for jeres aktivitet. I skal udfylde budgettet gennem vores skabelon, som I kan finde her
Hvis du har spørgsmål til ansøgningen, er du også velkommen til at skrive til os på kontakt@dgsnet.dk
Nedenfor kan du se hvad andre elevråd har søgt klimapuljen til.
Fællesloppemarked
Gefion gymnasium, Falkonergårdens Gymnasium og Frederiksberg VUC gik i september sammen og afholdte et stort fællesloppemarked. På dagen var der kagesalg og gymnasiebands der spillede koncerter.
Lukas fra Falkonergårdens klimaudvalg fortæller: “vejret var godt, folk havde det sjovt, musikken var god, og der blev solgt en masse tøj. vi regner med at gentage succesen igen på et tidspunkt.”
Fuglehuse på Nyborg gymnasium
Nyborg gymnasiums klimaudvalg “Grønne bønner” afholdte i foråret en picnic på skolen. Her de samlede fuglehuse til mejserne og dekorerede dem med tuscher,
og såede blomster i skolen vild-natur-område.
Olav, forperson for klimaudvalget fortæller:
“Dagen gik rigtig godt og vi fik lavet nogle super flotte
fuglehuse, som skal være i vores Vild-natur-område.
Nogle af deltagerne bor på kostskolen og glæder sig til
at følge med i, om der flytter nogle fugle ind i husene
og se blomsterne. Flere af deltagerne kom op til mig
og sagde, at det havde været en rigtig hyggelig
eftermiddag”.
Bæredygtig fællesskabsaften på Køge gymnasium
Miljøudvalget på Køge gymnasium afholdte et hyggeligt arrangement som satte fokus på klimavenlig fællesspisning og madlavning. Aftenen bød på lækker mad samt kunstneristiske og kreative indslag i relation til klimakrisen, og var en kæmpe succes:
”Der kom mellem 60-80 deltagere, hvoraf en stor del lavede lækker asiatisk mad sammen (rullede over 150 forårsruller). Derefter ankom resten til fællesspisning og sidst hyggede vi os over en klima-kunst fernisering, bordmissioner samt musikbanko (også klima-sange edition) med præmier på højkant.” - Wictoria, medlem af klimaudvalget.
Klimaorienteret kreadag på Silkeborg Gymnasium
Elever fra skolens miljøråd afholdte en bæredygtig krea-dag på skolen. Eleverne der stod for arrangementet havde lånt skolens billedkunstlokale, og havde inviteret skolens øvrige elever. Alle materialer der var blevet købt ind til arrangementer var købt i genbrug, og der kom mange elever som lavede kreative ting i fællesskab. Eleverne malede bl.a. på kopper, strikkede, hæklede og spiste snacks sammen.
‘Grøn café’ på Århus Statsgymnasium
Klimaudvalget på Århus Statsgymnasium inviterede en
eftermiddag hele skolen til en hyggelig eftermiddag med
vegetarisk mad og grønne aktiviteter. De delte vegetariske
smagsprøver, opskrifter på vegetariske retter og vegansk kage
ud. Derudover delte klimaudvalget ud af gode klimaråd
samt informationer om klimabevægelser og
klimaarrangementer i Aarhus.
På programmet var også workshops i bogbinding, hvor skolens
elever lærte hvordan de kunne sy sin egen notesbog af
genbrugsmaterialer.
Annestine fra klimaudvalget fortæller: “Vores ønske med arrangementet var at sætte fokus på let tilgængelig klimaaktivisme og grønne vaner, der let kan adopteres af helt gennemsnitlige gymnasieelever. Målet var at vise hvor let, sjovt og sejt det kan være at være klima- og klodevenlig.Eftermiddagen var alt i alt bare en rigtig hyggelig og lærerig eftermiddag.”